• Gratis fragt ved køb over 500 kr. på webshoppen*
  • Info vedr. PostNord - Læs her
Du er her:  Bollerup-Jensen.dk » Hjælp og vejledning » Hvad er flisepest?

Hvad er flisepest?

Flisepest er en underlig størrelse. Der findes mange slags belægninger og begroninger på fliserne, og en af dem man typisk ikke ønsker, er netop flisepest, da denne laver tydelige spor på fliserne, og er derfor ikke til at overse.

Men hvad er flisepest helt nøjagtigt?

Flisepest er en lille organisme, som også kaldes lav – det er en sammenvoksning af svamp og alger. Der findes et hav af forskellige slags pest, og her snakker vi altså mere end hundrede forskellige slags. Pesten ses typisk som runde cirkler, eller blomsterlignende vækster på fliserne, og farven variere, alt efter hvilken art der er tale om. Her ses både hvide, grønne, gule og sorte vækster på flisernes overflade.

Sådan noget pest findes typisk på terrasser og i indkørsler, hvor miljøet er fugtigt, og hvor området ligger i skygge. Et rigtigt paradis for pesten, faktisk. Det kan også opstå i perioder med vådt vejr, hvor der er langt mellem at fliserne tørrer ud. Det kan du blandt andet opleve i efteråret og hen over vinteren. Foråret er derfor et rigtig godt tidspunkt at fjerne flisepest, og derefter imprægnere dem.

Hvad kan jeg selv gøre for at fjerne flisepest?

Vi får rigtig tit forslag ind til hvordan man kan fjerne flisepest fra sine fliser, så vi har valgt lige at gennemgå nogle af de råd, som vi oftest hører, så du ved hvordan du på bedst mulig vis kan rense din terrasse eller indkørsel, uden at gøre skade på flisernes overflade.

Eddike

Eddike på fliserne er et af de råd der ofte kommer ind. Eddike skulle kunne fjerne alt, lige fra mos til alger og flisepesten. Dog er eddike en syre, og derfor nedbryder denne cementen i betonfliser, hvilket er med til at fjerne pest fra betonfliserne. Det betyder at kvaliteten af dine betonfliser bliver forværret når du bruger eddike, selvom det kan være effektivt til at fjerne pesten. Vi anbefaler derfor ikke, at man bruger eddike på fliserne! Brug i stedet en miljøvenlig rens, der er skabt til udendørs brug og som effektivt kan fjerne pest, alger og lignende.

Højtryksrenser

En anden kendt metode, og som nok de fleste tyer sig til – højtryksrenser. Du skal dog være opmærksom på, at du ved brug af en højtryksrenser åbner overfladen, og gør denne mere ru, så nye alger, pest og begroninger har nemmere ved at bide sig fast i fliserne. Så hvis du vælger en højtryksrenser, så husk at imprægnere fliserne efterfølgende, da imprægneringen danner ikke beskyttende lag på flisen. Det vil både spare dig tid og penge i fremtiden. Det er dog ikke nok kun at bruge vand og en børste, da der mangler et middel der får pesten til at give slip på overfladen.

Brun sæbe

Andre bruger brun sæbe til at rengøre terrasse, indkørsel og lignende. Brun sæbe er et sæbeprodukt der blandt andet kan være fremstillet af sojaolie. Flere husråd siger at brun sæbe kan bruges til fliserens, og det er også rigtigt. Der er bare flere ulemper end fordele, når man bruger denne metode. Først og fremmest er brun sæbe et kemisk produkt, der trækker ned i jorden, når du bruger det til at rense din terrasse eller indkørsel. Derudover er det ikke lige så effektivt som for eksempel Bollerup Jensens rens til fliser med pest. Brun sæbe vil fjerne de værste pletter, men der kan være efterladt hvide eller grålige plamager, og flisepesten har lettere ved at vende tilbage de samme steder.

Hvad anbefaler Bollerup Jensen?

Vi anbefaler helt klart, at man til fjernelse af pest på betonfliser og andre udendørs overflader, anvender en Patio Cleaner, og eventuelt i forbindelse med en rens, som effektivt kan fjerne snavs samtidigt. Til snavs og opfriskning af fliserne, anbefaler vi selv vores Bollerup Jensen Fliserens, som er udviklet som en miljøvenlig rens som fjerner pesten. Efter rens, er det vigtigt at få imprægneret fliserne med en imprægnering, som er udviklet til netop betonfliser. Bollerup Jensen Fliseimprægnering giver både er flot og rent resultat, men som også styrker fliserne.

Fliser og miljø

Flisepesten er en strid fætter, og der skal knofedt og tålmodighed til at fjerne det. Man skal dog prøve at undgå at bruge skrappe rengøringsmidler og overfladebehandlinger når man forsøger at bekæmpe det. Derfor prøver vi hos Bollerup Jensen at finde mere innovative og miljøvenlige løsninger, når vi skaber nye produkter. Længere oppe kan du læse om husråd der skulle virke på pesten, men vi anbefaler at du overvejer en mere miljøvenlig løsning, både for at passe på jorden og grundvandet, og fordi der findes mere effektive løsninger, der samtidig er miljøvenlige, og som kræver mindre knofedt og tålmodighed.

Pas på overfladen

Vores fliser skal gerne stå skarpe året rundt. Derfor kræver det også at vi passer på overfladen, for eksempel når vi skal fjerne flisepest. Som nævnt tidligere er nogle midler skadelige for overfladen, for eksempel eddike, der kan opløse cementen i terrasser og indkørsler der er lavet af betonfliser. Det samme gælder højtryksrenseren, der simpelthen spuler overfladelaget i stykker og danner fordybninger hvor ny bakterievækst kan sætte sig.

En Patio Cleaner eller en stiv kost er mere skånsom og laver ikke samme huller i dine fliser. De skader heller ikke fliser der er glaserede.

Flisepest på betonfliser

Pesten forekommer oftest på betonunderlag. Du kan følge vores step-by-step guide længere nede på siden, for at finde ud af hvordan du fjerner alger og andre mikroorganismer fra beton. Til dette kan vi også helt klart anbefale at bruge en terrasserenser eller Patio Cleaner, der skåner betonoverfladen, men samtidig er yderst effektiv til at fjerne selv de mest genstridige plamager på betonunderlaget. Vær opmærksom på at pletterne kan vende tilbage efter nogle måneder, hvis behandlingen ikke er grundig nok.

Pest på forskellige underlag

Pesten kan også opstå på andre underlag, for eksempel tagsten, mursten og fliser i andre materialer. Her kan de være ekstra stædige, især fordi det kan være svært at bruge terasserenseren på underlag der ikke er helt flade. Her anbefaler vi at bruge samme behandling, men du kan i stride tilfælde også bruge en højtryksrenser, hvis du er sikker på at underlaget kan tåle det. Det kan for eksempel være for hårdt for mursten, hvor du i stedet kan bruge en stiv børste.

Step-by-step guide til at fjerne flisepest

I denne del får du en step-by-step guide til hvordan du på bedst fjerner flise pest i din indkørsel, din terrasse eller på fortovet. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis der er nogle af trinene som du er i tvivl om. Du kan altid bruge brun sæbe eller kaustisk soda, men vi ved hvad der virker og hvad der er bedst for miljøet, når du skal fjerne pesten. Du kan også se vores video, hvor vi helt præcist viser dig hvordan du renser din terrasse eller indkørsel. I videoen kan du også se de fantastiske resultater ved brug af rensemidlet fra Bollerup Jensen.

  1. Først og fremmest skal du se på omfanget at pesten. Er det et bestemt område der er ramt, eller er det hele indkørslen? Læg også mærke til om det er store hvide og grålige pletter, eller små, grønlige plamager. Det er de større pletter der er sværest at få af.
  2. Dernæst skal du sørge for at rengøre overfladen for det værste snavs. Dette kan du gøre med en helt almindelig kost. Fej gerne i mellemrummene også, så hele overfladen er fri for blade, jord og småsten.
  3. Tredje skridt er at skylle stenene ved en almindelig haveslange. Her skylles snavs væk, som kosten ikke har kunne fange. Overfladen skal gerne være så fri for jord som muligt, så der er direkte adgang ned til flisepesten.
  4. Rensen blandes med vand i de rigtige forhold, så det virker bedst muligt. Disse kan du læse mere om på dunken eller under vores vejledninger. Derefter kommer du blandingen på den rene overflade. Dette kan du gøre direkte fra spanden eller med hjælpe fra en tryksprøjte. Disse kan du læse mere om længere nede på siden. Så skrubber du blandingen ind i underlaget, for eksempel med en stiv kost.
  5. Lad blandingen sidde i et kvarters tid, så det rigtig kan arbejde med plamagerne. Det er vigtigt at du lader det sidde nok tid, så blandingen har tid til at fjerne flisepest og alger.
  6. Når blandingen har trukket, skal du igen skrubbe. Du kan også bruge en Patio Cleaner, der virker bedst, uden at skade underlaget. Ellers kan en kost også klare arbejdet.
  7. Det næste skridt du kommer til er rensningen. Her skyller du blandingen af med en vandslange. Er der rigtig genstridige pletter, kan du bruge en højtryksrenser, hvor du skruer ned for trykket. Gør dog kun dette hvis det er absolut nødvendigt.
  8. Lad overfladen tørre, og derefter bør du have en ren og flot indkørsel eller terrasse, der føles så god som ny. Det er dog altid en fordel at imprægnere overfladen.

Hvordan imprægnerer man fliser?

Nedenfor får du en kort guide til hvordan du kan imprægnere din indkørsel eller terrasse efter du har renset dem for pest. Du kan også læse mere om processen og fordelene, under vores vejledning til imprægnering. Der finder du også den fulde guide.

  • Imprægnering kan gøres med en almindelig tryksprøjte, hvor du kommer Bollerup Jensens imprægnering i. Hvis du sprøjter i nærheden af træværk eller glas, bør du dække dette af, før du går i gang.
  • Sprøjt imprægneringen på. Underlaget skal være tørt inden du går i gang, og det skal have mulighed for at tørre op bagefter. Hold derfor øje med vejrudsigten.
  • Du kan tage et par rækker ad gangen, og sprøjte midlet på i lange strøg, så der dannes et jævnt lag. Sørg for kun at ramme fliserne.
  • Lad imprægneringen tørre helt. Derefter bør snavs kunne fjernes med en helt almindelig kost, mens alger og lav ikke sætter sig på overfladen.
  • Gentag efter behov. Du kan læse mere om dette under vores fulde vejledning.

Hvordan renser man fliser?

Der kan også være behov for at du renser dine fliser, også selvom de ikke er plaget af flisepest. Ønsker du for eksempel at give dine fliser en imprægnering, skal du rense dem først, så behandlingen sætter sig på fliserne frem for jorden eller støvet ovenpå. Nedenfor får du en guide til hvordan du bedst renser dine fliser, samt en række gode råd til processen.

Inden du går i gang, skal du samle nogle ting til arbejdet. Du skal blandt andet bruge en spand eller anden beholder til sæbevandet, en kost eller strid børste, en haveslange samt fliserens fra Bollerup Jensen.

Vi anbefaler at du renser fliserne på en tør dag, så fliserne har en chance for at tørre, inden og efter imprægneringen. Dette giver den bedste holdbarhed.

  1. Første step er at fjerne det værste skidt og snavs fra fliserne. Dette kan være blade, småsten og jord. Brug en stiv kost, og sørg for at få det værste snavs mellem fliserne med også.
  2. Næste skridt er at skylle fliserne med vandslange. Dette skridt er til for at fjerne det værste lag snavs, så du ikke skal skrubbe ekstra hårdt senere. Du kan eventuelt bruge et hoved til vandslangen der giver ekstra tryk.
  3. Fliserensen fra Bollerup Jensen skal fortyndes med vand. En dunk på 2,5 liter rækker til cirka 125 kvadratmeter, når du blander 1 del fliserens med 9 dele vand. Det er vigtigt at du bruger varmt vand, for at opnå den bedste effekt på fliserne.
  4. Den nyblandede fliserens skal nu fordeles over hele arealet. Du kan både bruge en spand eller en tryksprøjte. Når din fliserens er fordelt, skal du skrubbe hele arealet med en stiv kost. Her får blandingen mulighed for at nå ned under skidtet og løsne det.
  5. Herefter skal du lade din fliserens virke i 10 til 15 minutter. Her arbejder fliserens med det mest stædige snavs, og får det til at give slip på flisernes overflade.
  6. Når du har ladet Bollerup Jensens fliserens virke i cirka et kvarter, er det tid til at skrubbe igen. Brug den samme stive kost, og sørg for at skrubbe fra flere forskellige vinkler.
  7. Herefter skylles fliserne af med rent vand. Brug ikke en højtryksrenser, da den kan ødelægge overfladen af fliserne, og gøre det lettere for nyt snavs og alger at lægge sig. Arbejdet med kosten burde have løsnet selv de mest genstridige pletter. Lad derefter overfladen tørre helt og afslut med at imprægnere indkørslen eller terrassen, så nyt snavs har sværere ved at sætte sig.

 

Du kan læse meget mere om hvordan du renser fliser, så du kan være på forkant næste gang det er tid til at fjerner alger og snavs med fliserens fra Bollerup Jensen.

Om Bollerup Jensen

Bollerup Jensen er en dansk producent af mange forskellige produkter til rengøring og behandling af fliser, beton, træ og meget andet. Vi vægter innovation højt, og higer efter at skabe nye produkter der skåner miljøet og er fri for skadelig kemi. Du kan læse meget mere om vores innovative produkter og forskning inden for vandglas og overfladebehandlinger. Her kan du finde ud af hvordan vi arbejder med miljø og produktudvikling.

Hvis du har spørgsmål til nogle af vores produkter, vejledninger eller lignende, er du velkommen til at kontakte os. Du finder vores kontaktformular her, sammen med vores åbningstider, og vores andre kontaktinformationer finder du nederst på siden. Vi stræber efter at vende tilbage med et svar hurtigst muligt. Du kan også læse vores historie.

Andre produkter

Hos Bollerup Jensen har vi også et stort udvalg af andre innovative produkter til båd, hus og have. Nedenfor kan du læse mere om nogle af dem, men du kan også tage et kig rundt på siden, for at lære vores produkter bedre at kende. Hvis du har spørgsmål til noget, er du velkommen til at kontakte os, så vil vi forsøge at give dig et svar.

Vandglas

Vandglas er et produkt der bruges til at gøre forskellige overflader vandtætte. Vi fører tre forskellige slags vandglas. Den første er natriumvandglas, der blandt andet er fremstillet af smeltet sand. Kaliumvandglas er et andet middel, hvor vandglasset er tilsat kalium. Den tredje type er litiumvandglas, der er den mest flydende af de tre typer. Denne egner sig bedst til ting der skal være helt vandtætte, fordi den trænger længere ned i materialet, og derved danner et bedre beskyttelseslag. Det bruges blandt andet til coatings. Husk at læse brugsanvisningen grundigt, inden du går i gang med at bruge vandglas. Du skal også have alt det rigtige sikkerhedsudstyr, blandt andet briller, handsker og eventuelt en sikkerhedsdragt. Lad aldrig børn komme i kontakt med produktet, og opbevar det i et aflukke.

Tilbehør til haven

Vi fører desuden et stort udvalg af tilbehør til haven samt til overfladebehandling af indkørsler, terrasser og lignende. Blandt andet finder du de helt rigtige børster og koste til at skrubbe stædige pletter fra pest væk. Du finder også en stålbørste, der er perfekt til at fjerne ukrudt mellem fliser. Der er både stride børstehår, samt en kraftig krog, der fjerner både småsten, jord og mos. Børsten er langskaftet, så du ikke belaster ryggen, mens du er i gang.

Tryksprøjter

Tryksprøjter er essentielle for enhver haveejer. De kan bruges til alt fra imprægnering til sprøjtning af ukrudt og insekter, og fordeler indholdet af dunken jævnt. Der findes flere forskellige versioner, blandt andet modeller der kan bæres på ryggen for at aflaste brugerens arme. Vi fører både sprøjter med plads til 1 liter, helt op til 16 liter væske. Du kan se vores store udvalg af tryksprøjter her. Vi forhandler også elsprøjter. Kontakt os for at høre om vores udvalg af dette.

Bådpleje

Hos Bollerup Jensen har vi ligeledes et udvalg af produkter til bådpleje. Her finder du blandt andet BoatBoy bådpolering, der er polering i høj kvalitet. Midlet kan både bruges til polering og rens, og overvinder både snavs og kalk. Til dette bruges en svamp. Des vådere svampen er, des lettere er det at rense både, fordi produktet bliver sæbeagtigt. Hvis du blot ønsker at polere båden, kan du bruge en svamp der er næsten tør, og så får båden et blankt og skinnende look, der virker smudsafvisende. Du kan se vores forskellige produkter til bådpleje her, hvor du også finder vores bådshampoo.

Flere indlæg fra samme kategori

Realdania støtter Bollerup Jensen projekt

Bollerup Jensen modtager økonomisk støtte til Miljøvenlig træimprægnering.

Sustainable Build Innovation Challenge 2016

Bollerup Jensen har de seneste år udviklet på en formaldehydfri og miljøvenlig lim til træplader, der i tillæg har den fordel a...

Hvordan imprægnerer jeg mine fliser?

Vi oplever at rigtig mange blot renser deres fliser. Enten med vores Fliserens, eller med en højtryksrenser. Uanset hvordan du ...

Sustainable Build Innovation Challenge er nu veloverstået

Der var stor interesse for formaldehydfrilim-projektet
Indkøbskurv