• Fri fragt ved køb over 250 kr. på webshoppen
Du er her:  Bollerup-Jensen.dk » Hjælp og vejledning » Hvordan imprægnerer jeg mine fliser?

Hvordan imprægnerer jeg mine fliser?

Vi oplever at rigtig mange blot renser deres fliser. Enten med vores Fliserens, eller med en højtryksrenser. Uanset hvordan du vælger at rense dine fliser, så er vores klare anbefaling, at man efterfølgende imprægnerer fliserne. Dette skyldes, at du ved en rens åbner flisernes overflade, og dermed gør den mere modtagelig overfor nye alger, flisepest og andre begroninger.

Hvis du har brugt en højtryksrenser, er det særligt vigtigt, at du ikke springer imprægneringen over, da fliserne slides af vandtrykket.

Vi har her lavet en udførlig guide til, hvordan du kan imprægnere dine fliser. Det er hverken noget der er besværligt eller tager lang tid.

Alt du skal bruge er:

  • En tryksprøjte
  • En dunk Fliseimprægnering

Med Bollerup Jensen Fliseimprægnering opnår du et flot resultat, og du får effektivt lukket flisernes overflade efter en fliserens. Desuden beskyttes dine fliser året rundt i alt slags vejr, og vedligeholdelse og rengøring af fliserne bliver kun nemmere.

Hvis du er mere til video, så har vi samlet en video nederst på siden, hvor vi både viser en fliserens og en efterfølgende fliseimprægnering.

1) Sørg for, at det areal der skal behandles er ryddet for havemøbler, krukker og andre løse genstande, så disse ikke rammes af imprægneringsvæsken. Sørg for også at tildække vinduer og vindueskarme, da imprægneringen især angriber glas og aluminium. Ved uheld, skal man straks rense det ramte område/den ramte genstand med rigeligt vand (varmt vand er mere effektivt).

2) Hvis det er helt nye fliser, kan du nøjes med at feje dem. Ellers anbefaler vi en Fliserens. Fliserne skal være tørre efter rensen, inden imprægneringen sprøjtes på. Læs her, hvordan du renser dine fliser.

3) I en ren tryksprøjte (håndsprøjte, havesprøjte eller rygsprøjte) blandes 1 del Bollerup Jensen Fliseimprægnering med 2 dele vand. Hvis hele dunken (2,5 liter) opblandes, kan det række op til cirka 75 m2.

(Ved større områder, så anbefaler vi at bruge en ergonomisk tryksprøjte, der tager hensyn til arbejdsstillingen. Her menes en tryksprøjte med forlænger.)

4) Ved brug af tryksprøjte, fordeles imprægneringen på fliserne, så de bliver våde, uden at efterlade vandpytter og søer. Tørretiden er cirka 1 time – alt afhængig af vejret. Det er vigtigt, at man imprægnerer fliserne i tørt vejr.

5) Når fliserne er imprægneret, er det let at vedligeholde dem. Snavs og belægninger kan fremover ikke bide sig så let fast, og de kan derfor fejes væk med en stiv kost. Desuden har dine fliser nu fået en fornyet styrke, og kan dermed holde i langt flere år.

Vi har lavet en lille video her, som fortæller hvordan man først renser fliserne, og efterfølgende imprægnerer dem.

Rigtig god fornøjelse!

 

Flere indlæg fra samme kategori

Sustainable Build Innovation Challenge er nu veloverstået

Der var stor interesse for formaldehydfrilim-projektet

Realdania støtter Bollerup Jensen projekt

Bollerup Jensen modtager økonomisk støtte til Miljøvenlig træimprægnering.

Hvordan renser jeg mine fliser?

Der er mange måder du kan rense dine fliser på, men her får du vores klare anbefaling til en miljøvenlig og effektiv måde, som ...

Sustainable Build Innovation Challenge 2016

Bollerup Jensen har de seneste år udviklet på en formaldehydfri og miljøvenlig lim til træplader, der i tillæg har den fordel a...