Om Bollerup Jensen

En innovativ virksomhed med mange års erfaring med miljøvenlige produkter

Historien om Bollerup Jensen

Historien om Bollerup Jensen begynder langt ude mod vest, mere præcist Tarm i Vestjylland, hvor virksomheden blev stiftet af familien Bollerup Jensen i 1935. Virksomheden producerede sæbe- og rengøringsmaterialer på gammeldagsvis uden brug af moderne kemikalier. De gamle opskrifter, der grundlagde produktionen, er stadig fundamentet for virksomheden i dag, dog er de blevet optimeret gennem årene.

I 1973 flyttede Bollerup Jensen til et nedlagt mejeri i den lille by Ådum udenfor Tarm, hvor virksomheden stadig ligger den dag i dag. Senere hen i 1981 udvidede virksomheden sit repertoire til også at inkludere produktionen af vandglas, og i dag er Bollerup Jensen Danmarks eneste selvstændige producent af vandglas. Bollerup Jensen blev i 2009 opkøbt af kapitalfonden, Jysk Industri Holding, i forbindelse med et generationsskifte i virksomheden. Med den nye ejer ved roret har virksomheden udviklet sig fra kun at være en produktion- og salgsvirksomhed til i højere grad også at fokusere på innovationsprojekter, der kan være med til at sikre en grønnere fremtid.

Vores mission

Hos Bollerup Jensen bestræber vi os på at udvikle miljøvenlige produkter indenfor sæbe- og rengøringsprodukter, som kan erstatte de eksisterende miljøskadelige produkter på markedet. Den grundlæggende tanke i alt, vi gør, er at tilbyde dig et simpelt og let alternativ, som rengører uden at ødelægge naturen. 

Working for a cleaner future

I dag fokuserer Bollerup Jensen stadig på at producere produkter fra naturlige materialer. Produkter – der er bæredygtige og miljøvenlige. Og det er ikke kun produkterne, der skal være bæredygtige og miljøvenlige, men det er målet, at al pakning af produkter også skal være bæredygtig. Som emballage bliver der brugt flasker, som er lavet af kasserede fiskenet og dunke lavet af genbrugsplast. Udover den fortsatte produktion af sæbe- og rengøringsprodukter, udvikler og producerer Bollerup Jensen natrium-, kalium- og litium vandglas.

De forskellige former for vandglas er med til at optimere adskillige produkter, men de bliver også brugt i forskellige innovative projekter, der har til formål at skabe grønne løsninger for fremtiden.

Bollerup Jensen samarbejder med håndværkere, dagligvarebutikker og store internationale spillere for at finde de rigtige løsninger for alle. Den innovative tankeproces hos Bollerup Jensen er altafgørende for det målrettede arbejde med at udvikle produkter, der kan gøre fremtiden grønnere.

Den bærende ide i arbejdet er at udvikle produkter, der kan erstatte de allerede eksisterende, miljøskadelige produkter og processer. Sammen med Bollerup Jensens forbrugere og samarbejdspartnere er virksomheden stolt af at annoncere, at produkterne er miljøvenlige, bæredygtige og baseret på naturlige materialer og har til formål at skabe en grønnere jord.

Følgende projekter er på nuværende tidspunkt i udvikling:

  • Miljøvenlig vandrensning af drikkevand og spildevand
  • Miljøvenlig imprægnering af træ med modificeret vandglas
  • Formaldehydfri lim til fiberplader og krydsfiner
  • Overfladebehandling af beton

I 2016 vandt Bollerup Jensen SUSTAINABLE BUILDs Innovation Challenge for udviklingen af formaldehydfri og miljøvenlig lim lavet til krydsfiner.

Bollerup Jensen fortsætter desuden med at have flere spændende projektideer samt komme op med nye, der dog stadig mangler at bliver udviklet. Hvis du vil lære mere om vores innovation og udvikling, kan du besøge https://bollerupjensen.eu/ 

Medarbejderne bag Bollerup Jensen

Medarbejderne bag
Bollerup Jensen

Frode Dale
Adm. direktør
Björn Engström
Business Development, Adhesives
Kirstine Steffensen
Marketing
Marianne B. Kjærside
Salgskoordinator/ dokumentation
Anne Marie Hansen
Direktionsassistent/ Projektleder
Annette Sparre-Ulrich
Bogholder
Bent Larsen
Teknisk chef
Olena Jessen
Laborant
Søren Ravn Hansen
Kemiker
Thomas Dalsgaard
Applikationstekniker
Børge Frederiksen
Produktionsmedarbejder
Freddy Nielsen
Produktionsmedarbejder
Ole A. Hansen
Produktionsmedarbejder
Ahmad Gol Nazari
Produktionsmedarbejder
John Lauridsen
Produktionsmedarbejder
Kim Sørensen
Produktionsmedarbejder
Kristoffer Kristensen
Produktionsmedarbejder
Nils Sørensen
Produktionsmedarbejder