Naturlige produkter siden 1935
Hos Bollerup Jensen bestræber vi os på at udvikle miljøvenlige produkter, som kan erstatte de eksisterende miljøskadelige produkter på markedet.
Historien om Bollerup Jensen
Historien om Bollerup Jensen begynder langt ude mod vest, mere præcist Tarm i Vestjylland, hvor virksomheden blev stiftet af familien Bollerup Jensen i 1935. Virksomheden producerede sæbe- og rengøringsmaterialer på gammeldagsvis uden brug af moderne kemikalier.
De gamle opskrifter der grundlagde produktionen, er stadig fundamentet for virksomheden i dag, dog er de blevet optimeret gennem årene.
I 1973 flyttede Bollerup Jensen til et nedlagt mejeri, i den lille by Ådum udenfor Tarm, hvor virksomheden stadig ligger den dag i dag. Senere hen i 1981 udvidede virksomheden sit repertoire til også at inkludere produktionen af vandglas, og i dag er Bollerup Jensen Danmarks eneste selvstændige producent af vandglas.
Bollerup Jensen blev i 2009 opkøbt af kapitalfonden, Jysk Industri Holding, i forbindelse med et generationsskifte i virksomheden. Med den nye ejer ved roret har virksomheden udviklet sig fra kun at være en produktions- og salgsvirksomhed til i højere grad også at fokusere på innovationsprojekter, der kan være med til at sikre en grønnere fremtid.
Vores mission
Hos Bollerup Jensen bruger vi vores teknologiplatform, til at tilbyde og udvikle nye bæredygtige løsninger til vores kunder. Vores fokus er på, at løse miljøudfordringer i markedet, med alternative løsninger med bedre miljøaftryk.
Working for a cleaner future
Bollerup Jensen investerer kontinuerlig i udvikling af nye bæredygtige løsninger til glæde for vores samarbejdspartnere og vores fælles fremtid. Vi er eksperter indenfor vores områder, og for at finde løsninger for nye markedsområder er vores fokus, at samarbejde med eksperter med supplerende kompetencer. Samarbejde med kunder, leverandører, GTS-institutter, universiteter og andre skal sikre, at vi også i fremtiden kan tilbyde konkurrencedygtige og bæredygtige løsninger til markedet.
Vi arbejder i dag på nye udviklingsprojekter, samtidig med, at vi er i gang med at kommercialisere nyudviklede produkter. Vi er derfor løbende interesseret i, at få forslag til nye projekter og finde nye ressourcer og samarbejdspartnere til at færdigudvikle vores løsninger. Vi håndterer derfor alle henvendelser positivt, så tag endelig kontakt, hvis du kan se dig selv som en del af vores innovative virksomhed. Vi er altid åben for nye forslag og muligheder indenfor vores miljørigtige fokusområder.