Kun 1-3 dages levering
Vi leverer din ordre indenfor 1-3 dage
Brug for hjælp?
Ring til os +45 97 37 60 33
Glade og tilfredse kunder

Fliserens (koncentreret)

Varenummer: 7600

Fliserens er effektiv til fjernelse af snavs og belægninger på alle typer af betonoverflader som f.eks. fliser i indkørsler, terrasser og gangarealer.

BEMÆRK – vores 2,5 liter dunk giver 25 liter færdigblandet fliserens!

Ryd
Fra 89,00 DKK71,20 DKK ex. moms
Fri fragt ved køb over 500,-
Levering indenfor 1-3 hverdage

Beskrivelse

FORNY FLISERNES UDSEENDE

Skidt og uønskede belægninger forsvinder let, når du starter med vores Fliserens. Fej og skyl fliserne grundigt, så alt løst snavs er fjernet. Fordel den opblandede fliserens med en sprøjte og skrub det godt ind i overfladen med en kost. Lad det herefter arbejde i 30 minutter. Så skrubber du grundigt med en stiv kost, og når du har skyllet fliserne rene for opløst snavs og fliserens, ser de godt ud igen. Vi anbefaler efterfølgende en imprægnering med Bollerup Jensen Fliseimprægnering.

INDHOLD

Koncentreret væske.

Sæbe 5-15%

ANBEFALING

Vi anbefaler, at fliserne imprægneres med Bollerup Jensen Fliseimprægnering, efter en grundig fliserens. Dette vil gøre, at det færdige resultat vil holde meget længere, og fliserne vil være meget mindre modtagelige for nye belægninger og alger.

BRUGSANVISNING

Det er let at bruge Bollerup Jensens Fliserens – følg blot brugsanvisningen nedenfor. 

  • Fliserne spules med vand og det løse smuds fjernes med en stiv kost.
  • Fliserensen fortyndes med 1 del fliserens og 9 dele vand.
  • Indholdet i denne dunk rækker op til 125 m2, afhængig af underlaget.
  • Opløsningen fordeles på fliserne med en stiv kost eller en almindelig tryksprøjte.
  • Lad fliserensen virke i 30 minutter.
  • Fliserne skrubbes grundigt med en stiv kost. Ved særlig fastgroede belægninger, kan en højtryksrenser eventuel monteret med en Patio cleaner forsigtigt anvendes.
  • Efter rengøring spules arealet grundigt med vand, og det er vigtigt at alt fliserens og smuds fjernes.
VIGTIGT

Når fliserne er blevet renset, er overfladen mere åben. Nye belægninger har derfor lettere ved at sætte sig fast på overfladen. For at lukke flisernes overflade, anbefales det efterfølgende at behandle med Bollerup Jensen Fliseimprægnering. Resultatet af en kombineret behandling er flotte og rene fliser, der er afvisende over for nye belægninger.

Alt anvendt udstyr skylles grundigt i varmt vand efter brug.

Hvorfor skal du rense dine fliser? 

Det er en god idé at rense sine med jævne mellemrum, men de må heller ikke blive renset for meget, da man åbner overfladen, og hvis man ikke er forsigtig når man renser dem kan de blive skadet. 

Når du renser dine fliser fjerner du både alger og andet skidt der ligger på overfladen og som kan gøre fliserne glatte og få dem til at se grimme ud. Jo mere algevækst og flisepest der kommer, jo mere skadede bliver dine fliser og jo sværere er det at få dem rene igen. 

Ved at rense dem er du sikker på at den værste algevækst bliver fjernet, og at de ikke vokser ned i fliserne og skader dem endnu mere. Derudover kan de komme til at se ud som nye. 

Har du spørgsmål til rens af fliser eller Bollerup Jensens fliserens? Så tøv ikke med at kontakte os, så giver vi dig gerne et par gode råd med på vejen, så du kan komme i mål med din terrasse og dine fliser – så er de helt klar til sommeren. 

 

Imprægnering af fliser

Hvad gør fliseimprægnering egentlig, og hvorfor bør du imprægnere fliserne efter du har renset dem? Rens af fliserne slider på flisens øverste overflade, men det gør algevækst også. Når overfladen er slidt er den “åben” for vind og vejr, og derfor kan det være lettere for nye alger og skidt at sætte sig. Flisens overflade kan også tage skade hvis du højtryksrenser den ofte, så derfor anbefaler vi kun dette til særlige stædige pletter, og at du bruger en kost eller en Patio Cleaner i stedet. 

En imprægnering giver et beskyttende lag til flisen efter du har renset den, både så den åbne overflade lukkes, men også så nye alger har svært ved at få fat og brede sig. 

Du kan imprægnere dine fliser umiddelbart efter du har renset dem og når de er tørret. Du må dog ikke bruge algefjerner inden – så kan det have svært ved at hæfte sig på fliserne og giver dermed ikke tilstrækkelig beskyttelse. 

Husk også at gøre det når det er tørt, og det må helst ikke regne 12-24 timer efter imprægneringen er påført, da det ikke kan nå at sætte sig. 

Midlet burde ikke være skadeligt for dit græs eller for blomsterbedet, men du bør alligevel sørge for at du kun lægger imprægneringen hvor der er fliser, så er du sikker på at dine roser kan klare sig. 

 

Efterbehanding – fej sand på 

Nogle gange vil du opdage at den grundige rens har medført at lidt at det sand der lå mellem fliserne er blevet vasket væk, og det kan derfor være en god idé at feje noget nyt sand på, det er heldigvis en let opgave – perfekt til at slutte af med. 

Du skal bruge noget fint sand. Dette er afgørende for at det bliver tæt nede mellem fliserne. Sandet er med til at sørge for at fliserne bliver liggende hvor de skal, og samtidig er det sværere for ukrudt at trænge op mellem fliserne. Det giver desuden et poleret og skarp resultat, og din terrasse og fliser vil føles som nye. 

Fordel sandet på fliserne og brug en bred kost. Herefter fejer du hen over fliserne, og sikrer at alle mellemrum fyldes med sandet. Derefter kan du fjerne det overskydende sand. 

Gode råd 

Selvom det kan virke som et lidt uoverskueligt projekt, er det faktisk ret enkelt at komme i gang med at fliserens og imprægnering af sine fliser. Så frygt ikke – der er hjælp at hente. Nedenfor har vi samlet nogle gode råd til hvordan du bedst kommer igennem projektet. 

  • Lav zoner 
    • Hvis du går i gang med alle fliser, terrasser og stier på din grund på én gang kan det godt virke som en stor mundfuld. Du er også i problemer hvis det lige pludselig begynder at regne, og du har alle overflader smurt ind i fliserens. Prøv i stedet at tage ét område ad gangen, så er det mere overskueligt. 
  • Sæt god tid af
    • Lad være med at tænke at det er et projekt du hurtigt lige kan klare mellem andre opgaver i haven. Sæt gerne et par dage af, så du har tid til at skrubbe fliserne ordentligt og lade dem tørre ordentligt inden du imprægnerer dem. Så undgår du også at stresse over projektet, og du har tid til at nyde en is eller en kold øl i solen – se dét er et rigtig haveprojekt. 
  • Hav styr på alle tingene inden du starter
    • Sørg for at sætte alle ting frem inden du går i gang. For eksempel spande, koste og lignende. Så har du styr på alt det du skal bruge og finder ikke lige ud af i sidste øjeblik at du mangler en bred og stiv kost. 

Fragt og levering 

Vi vil gerne gøre det let for vores kunder at få fat på vores produkter. Derfor er det let at handle på vores side, og du har altid dine varer indenfor 1-3 hverdage. Vi giver også altid gratis fragt hvis du køber for over 500 DKK, så det er en perfekt anledning til lige at bestille fliserens og imprægnering med til naboerne og svigerfamilien. 

 

Har du spørgsmål til fragt, vores produkter eller andet, så tøv ikke med at kontakte os, så skynder vi os at svare eller finde en løsning der passer til dig.

Yderligere information

Vægt N/A

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Fliserens (koncentreret)”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv

Bollerup Jensen Retail A/S
Bindesbølvej 16-20, Aadum
DK-6880 Tarm

Tlf: +45 97 37 60 33
info@bollerup-jensen.dk

Køb i butikken
Vi sælger også vores produkter
på vores adresse i Aadum.

Man-tors: 08:00-16:00
Fre: 08:00-15:00

Det er kun muligt at betale med MobilePay på nr.: 57036

Spar 10% på din næste ordre

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtag en rabatkode på -10% i din indbakke til dit næste køb. Vi sender desuden gode råd og vejledning til brug af vores produkter, og andre gode tilbud!

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp til vores produkter? Skriv til os her. Vi besvarer din besked inden for 24 timer.

Hej 🙌  Vi sidder klar til at hjælpe hvis du har nogle spørgsmål 😀

Søg på vores produkter