Ubehandlede trægulve er smukke, men de kræver også stor vedligeholdelse og pleje, for at de bliver ved med at se lige så smukke ud. Som indehaver af et ubehandlet trægulv er det derfor vigtigt, at du sørger for at give dit gulv, hvad det har brug for. Herunder gør vi dig klogere på, hvordan du vasker dine ubehandlede trægulve, så de altid vil stå helt skarpt.
Fremgangsmåde til vask af ubehandlet trægulv
- Støvsug eller fej gulvet, så løst skidt og snavs fjernes fra overfladen.
- Bland 1 dl sæbespåner med 5 L varmt vand i en spand.
- Sørg for, at du vasker trægulvet langs årene og ikke på tværs. På den måde undgår du, at sæberester sætter sig, og du får i sidste ende et flottere trægulv.
- Husk at vrid gulvmoppen eller kluden jævnligt. Her er det en god idé at anvende to spande; én til den rene vand- og sæbeblanding og én til at vride op i.
- Fjern overskydende vand og sæbe fra gulvet med en tør gulvmoppe eller klud.
- Gå ikke på gulvet før du er sikker på, at det er helt tørt.
Rengøring af ubehandlet trægulv
For at gulvet er flottere og nemmere at holde rent, er det vigtigt, at du sørger for at vedligeholde og pleje det. En regelmæssig vask med sæbespåner er den bedste løsning, men her er det også vigtigt at vurdere om gulvet er enten tørt eller fedtet, for at du kan give det den bedste pleje.
Er dit ubehandlet trægulv tørt?
Hvis dit trægulv er tørt, er den bedste løsning at vaske det med en blanding af sæbespåner og vand. Opløs sæbespånerne i vandet, og vask efter ovenstående fremgangsmåde. Med denne løsning får du en ensartet mætning af træet, som gør, at det vil være mindre modtagelig overfor skidt og snavs.
Eller er dit ubehandlet trægulv fedtet?
Hvis du trægulv derimod er fedtet, giver en vask med en blanding af vand og universalrengøring det bedste resultat. Følg doseringsvejledningen, og vask efter ovenstående fremgangsmåde. På den måde får du effektivt opløst fedt og snavs.
Husk at vaske gulvet i årenes retning
Med ubehandlet trægulv er det vigtigt, at du husker at vaske i samme retning som årene og ikke på tværs, for på den måde bliver resultatet flottere. Ved at vaske i årenes retning er det nemmere at rengøre og fjerne skidtet, og du undgår, at sæberester bliver siddende i revner.
Tag hånd om dit trægulv med miljøvenlige produkter
Trægulve er smukke, og selvom ubehandlede trægulve kræver meget pleje og vedligeholdelse, kan det med sikkerhed betale sig at give dem den rette rengøring. Generelt for vask af trægulve gælder det, at de produkter du bruger, skal være skånsomme, for at de både plejer og beskytter gulvene.
Hos Bollerup Jensen har vi gjort det nemt for dig at finde den rigtige type gulvsæbe til dit trægulv, hvad enten det er sæbespåner, natursæbe eller hvid gulvsæbe. Du finder miljøvenligt gulvpleje, husholdningsprodukter samt tilbehør, så du nemt kan blive klædt på til vedligeholdelse af dit ubehandlet trægulv.