Gulvklinker kommer i et væld af afskygninger, og oftest kan det være svært at danne sig et overblik over, hvordan de skal vaskes og behandles, for at de holder sig flotte. For at gøre det så overskueligt for dig som muligt har vi her på siden samlet en guide til, hvordan du vasker dine gulve, så du kan blive klædt godt på til opgaven. Hos os kan du blandt andet blive klogere på, hvordan du vasker og plejer dine gulvklinker med miljøvenlige produkter fra Bollerup Jensen, så gulvet får de bedste forudsætninger for at holde i mange år endnu.

Rengøring af klinker – hvilke gulvklinker har du?

Før du går i gang med at vaske dine klinker, er det vigtigt, at du har styr på, hvilken type klinker du har. Det er afgørende for valget af de rigtige rengøringsmidler, for hvis dine klinker behandles med noget forkert, kan det gøre varig skade på dem. Da forskellige materialer har brug for forskellige behandlinger kan den rette metode til rengøring sørge for, at gulvklinkerne får den flotteste overflade, og at de holder sig pæne længst muligt.

Med klinker skilles der ofte mellem to typer: glaserede og uglaserede klinker. Hvis dine gulvklinker er glaserede har de en lukket, oftest glat, overflade, som gør, at de er mindre modtagelige overfor snavs. Hvis du i stedet har uglaserede klinker er de oftest mere modtagelige for skidt, da deres rå overflade gør, at de har lettere ved at suge snavs til sig.

Vask af glaserede gulvklinker

Da glaserede gulvklinker er nemmere at holde og rengøre end uglaserede klinker, kan den almindelige vask gøres med brug af universalrengøringsmiddel eller brun sæbe blandet med vand i rette blandingsforhold. Hvis du oplever, at dine glaserede klinker med tiden har fået en film af sæbe på overfladen, kan du vælge at vaske dem med rent vand uden sæbe.

Vask af uglaserede gulvklinker

Den rå overflade i de uglaserede gulvklinker gør, at du skal bruge sæbespåner opløst i vand til den almindelige vask. Og hvis dine klinker med tiden falmer, kan du vælge at give dem en mætning med en speciel natursæbe, som skal være beregnet til uglaserede klinker.

Fremgangsmåde til vask af klinker

  • Start altid med at feje eller støvsuge dine klinker, så du får fjernet alt det løse skidt, der ligger på overfladen.
  • Bland den rette blanding af rengøringsmidler og vand alt efter den type gulvklinker du har: universalrengøring til glaserede klinker og sæbespåner til uglaserede klinker.
  • Klargør en spand med rent vand, som du kan vride den beskidte moppe eller klud i.
  • Tag handsker på, vrid moppen eller en kluden i blandingen og vask gulvet.
  • Afslut rengøringen med at tørre af med en tør og ren moppe eller klud til der ikke er mere overskydende vand tilbage på klinkerne.

Bekæmp kalk på dine gulvklinker

Uanset om dine klinker er lyse eller mørke, kan der med tiden sætte sig rester af kalk på dem. Hvis dette er sket på dine gulvklinker behøver du ikke at bekymre dig, for med den rigtige type rengøring kan det sagtens komme af igen. Her er det igen vigtigt, at du kender til typen af dine klinker, da de også her skal have forskellige behandlinger.

Kalk på glaserede klinker

Hvis du har glaserede klinker er der ikke nogen begrænsninger for brug af diverse kalkfjernere. Her kan du for eksempel vælge at rengøre dine klinker for kalk med en blanding af vand og eddikesyre eller citronsyre.

OBS: husk at mæt klinkerne og fugerne med vand inden du behandler med syre, da de ellers vil blive ødelagt af den skrappe behandling.

Kalk på uglaserede klinker

Rå, uglaserede klinker kan ikke tåle syreholdige midler, og derfor er den bedste metode til at fjerne kalk på dem at skurre direkte på pletterne med en svamp. Hvis kalken er hårdfør, og ikke kan fjernes med knofedt, kan du bruge et specialprodukt, som er beregnet til natursten.

Find rengøringsmidler til gulvklinker hos Bollerup Jensen

Ligesom med alle andre typer af gulve er det altafgørende, at de vaskes med det rigtige rengøringsmiddel. Klinkegulvet udsættes for meget forskelligt i hverdagen, og for at det skal holde længst muligt, er det vigtigt at give det den bedste behandling. Hvis det gøres på den rigtige måde, kan du nemlig sørge for, at dit gulv ser flot ud og holder i mange år endnu.

Hos Bollerup Jensen har vi stort fokus på at producere miljøvenlige produkter, der kan være erstatninger for andre miljøskadelige produkter. Vores spidskompetence er sæber, og derfor kan du uden besvær finde sæben til dit klinkegulv lige her hos os. I vores udvalg af miljøvenlig gulvpleje finder du sæbe til flere forskellige gulvtyper, herunder blandt andet gulvsæbe til lak og klinker.